Lokationer i Palos de la Frontera
Galvez's
er en traditionel general store, som dog besidder en form for monopol. Dens bestyrer og ejer er en yderst driftig mand, og det er for det meste muligt at handle i butikken døgnet rundt. Butikken holder sjældent lukket, medmindre Galvez er ude for at købe større partier af varer ind. Priserne er fair, især for det brugte grej, som der findes en del af på hylderne
Carmen Spåkone
Carmen er byens mest kendte spåkone. Hun er skandaløs, grov og højlydt.
Carmen bliver brugt i forbindelse med polterabender og andre begivenheder, hvor tvang er et middel. Få bruger Carmen til at spå deres fremtid.
Arturo de la Flecha
bestyrer en af byens flotteste og mest eksklusive forretninger, som sælger armbryster og andre fine våben. Han kan tilpasse sine våben efter dine ønsker ved bestilling og gøre din oplevelse med dit våben mere personlig.
Prisen for Arturos evner er høj, men ingen har endnu fortrudt deres investering.
Diego Navarro
sælger fantastiske genstande og artefakter fra hele verden. Han har selv rejst meget, og nogle af hans indkøb når først Palos flere år efter bestilling. Andre bliver købt, når der ankommer et nyt skib til havnen i Palos, hvorefter butikken øjeblikkeligt lukkes for at være først på pletten. Hver gang man besøger Diegos butik, har han fået en ny dims på hylden. Diego har ry for at handle med okkulte genstande, men uanset hvor stærke beviser der bliver fremlagt, har Diego aldrig fundet sig selv bag tremmer.
The Foreigners Corner
Er en beværtning med værelser for rejsende, som ønsker diskretion og fredsommelighed. Indehaverne er selv fremmede i Palos, og deres vision om TFC opstod efter deres egne oplevelser som rejsende. Unge forhåbningsfulde eventyrere henvender sig af og til for at hoppe om bord på en fremmed handelskaravane til fjerne lande.
Don Mateo Serranos
er Warden i fængslet i Palos. Han opfatter fængslet som sin ejendom og behandler sine 'gæster' efter sit velbefindende. Stedet rygtes desuden at være hjemsøgt – flere af de besøgende kommer i hvert fald hjem med sår på sjæl og sind
Don Gregorio Velázquez
bestyrer byens bibliotek. Før hans ankomst til Palos havde byen intet nævneværdigt bibliotek, og denne perle startede med Don Velaz' egen personlige samling – som dog var betragtelig. Når vigtige udenlandske personer besøger Palos, opfordres de til at medbringe mindst én bog til biblioteket, og på den måde er samlingen vokset betydeligt gennem årene.
The Greasy Rat
Det er gruppens stamsted. Her kan man være i fred for ordensmagten og starte et nyt hæsblæsende druk-eventyr. Eller bare nyde en pint eller to.
Alle gruppens bedste historier starter og slutter på TGR.
Don Álvaro de Castillo
on Castillo er indehaveren af byens fineste forretning. Skræddersyede beklædningsgenstande til hverdag, krig og fest – alt sammen til fantastiske priser. Fantastiske for Don Castillo, vel at mærke.
De fleste fra gruppen når ikke mere end et par meter ind i butikken, før de får en venlig opfordring om at forlade stedet.
Valdera
sælger krudt og kugler. Han er besat af skydevåben og tilbyder et bredt udvalg af pistoler, geværer og kanoner i forskellige kvaliteter. Hos Valdera får man som regel, hvad man betaler for, men det er ikke altid personen, der sigtes på, som ender med at få kuglen for panden. Valdera er lidt af en lovløs type. Han er selvtægtsmand og har skaffet flere af sine fjender af vejen – på åben gade. Han er dog vigtig for handlen i byen, da han leverer store partier af kanoner til kongehusets flåde.
Guillermo og Elena Vargas
laver og sælger byens mest eftertragtede våben og rustninger. Deres produkter er fremstillet efter germanske og skandinaviske standarder, hvilket er meget efterspurgt. Alle varer er lavet i samme kvalitet, og det er ikke muligt at skræddersy noget som helst. Elena mener, at den næste ejer skal være lige så glad for produktet som du er, og derfor er personlige justeringer udelukket. Desuden mener de, at din holdning til balance, vægt og længde ikke bør komme i betragtning – det er trods alt dem, der er eksperterne. Der er ingen pynt eller ædelstene ved deres våben, så kunderne betaler udelukkende for funktionaliteten. Hvert år uddeler de desuden 15 komplette sæt til væbnere. De overlevende kommer ofte tilbage, så Guillermo og Elena har MANGE gode bekendtskaber.
Don Arturo el Oscuros
er en del af eliten i Palos. Han adskiller sig dog fra den øvrige elite ved, at han gerne tager imod visitter fra befolkningen, som han rådgiver og støtter, blandt andet økonomisk, i forskellige situationer. Et møde med Don Arturo skal naturligvis aftales på forhånd og foregår altid på hans estate. Don Arturo betragtes af befolkningen som det stærkeste bindeled mellem eliten, kongehuset og øvrigheden, da han er respekteret i samtlige samfundslag.
Havnen i Palos
er et hektisk sted. Den nye verden banker på døren og der kommer og afgår skibe med jævne mellemrum. Stemningen er optimistisk og alt forgår i travlhed.
Den Katolske kirke
danner rammen for den eneste anerkendte religion i Palos. Siden kongeparrets indtog, ledsaget af paven, er andre religioner forsvundet fra overfladen. Kirkens retning er benhård, krævende og nådesløs og bliver af mange betragtet som både den lovgivende og dømmende magt. De besøgende er i den grad gudfrygtige. Denne nyfundne autoritet tiltrækker mange, der gerne vil have del i den magt, som Guds ord medbringer, og kirken oplever kronede dage. Amen!
Bazaren
i Palos er byens handelscentrum. Der er få butikker, der sælger dagligvarer, og de, der findes, er ganske eksklusive. Bazaren danner derfor rammen for den daglige handel for over 90 % af befolkningen i Palos. Det er også et godt sted at hænge ud, da man er helt sikker på at opleve noget spændende, som man kan fortælle om på The Greasy Rat om aftenen.
Det erotiske hjørne
er byens mest eftertragtede bodel. Her kan unge kvinder tjene en skilling, og mænd i alle aldre kan komme af med en. Bodel-Mutter er en stærk og beskyttende kvinde, som sørger for, at alt går som det skal. Hun har altid et branding-jern i kakkelovnen, som hun benytter på mandlige gæster, der overskrider de fastsatte grænser. Det betragtes som den ultimative ydmygelse at bære Bodel-Mutters mærke på kinden, ballen, nakken eller andre steder på kroppen.
Havnekontoret
er en af byens mest besøgte bygninger. Ofte sidder flere af de ansatte udenfor for at imødekomme den store efterspørgsel. Vigtige og prominente personer får naturligvis adgang til de mere private kontorer i de tilstødende lokaler. Havnekontoret er en forretning, som få tør udfordre. De har deres egen garde, som opsøger indkommende skibe straks efter ankomst og kan udføre eftersyn af skibes beholdning og personale døgnet rundt. De er ikke en officiel autoritet, hvilket forhindrer dem i at udøve vold og magt, men bygarden tager næsten altid havnegardens parti i enhver given situation
Skibsværftet
Skibsværftet er blandt byens vigtigste lokationer. Her arbejder nogle af landets bedste snedkere og skibsbyggere, beordret til opgaven af selveste kongen. De arbejder hårdt på at give Spanien det teknologiske og geografiske forspring i en global handels- og grænsekapløb. Snedkerne og skibsbyggerne kender deres høje værdi, og de er stort set fredet i gadebilledet. De kan altid få et bord ved byens beværtninger, og de modtager ekstra god service i andre henseender.
Barakken
bygardens hovedkvarter er en ældre, fornem embedsbolig, som blev opført nær havnen i Palos for at vise indrejsende den velstand, byen kunne mønstre. Siden er der blevet tilbygget diverse faciliteter, så bygningen fuldt ud kan tjene sit nye formål.
Onsdagspilleren @ Mikes
Explore adventures and dragons in our blog.
Bring beers and snacks
Hack and slash - more like slack and hash
@gmail.com
dragerismaahuler
© 1492. All fights deserved.