Vault Horizon ledes af et råd bestående af seks medlemmer – ét fra hver af de centrale divisioner, der tilsammen udgør fundamentet for samfundets fortsatte overlevelse. Hver division varetager et kerneområde af vital betydning, såsom militær sikkerhed, ressourcestyring, teknologisk forskning, civil administration, ekstern diplomati og human-biologi og reproduktion.

Hver division vælger sin egen repræsentant til rådet ved interne afstemninger, og hver repræsentant sidder i en periode på fire måneder. Det sikrer, at beslutningsmagten løbende kan fornyes, og at alle afdelinger høres og inddrages i Vault Horizons fremtid.

Rådet samles fast hver femte dag for at drøfte presserende sager, tage beslutninger om Vault Horizons drift og fremtid samt koordinere på tværs af divisionerne. Derudover kan hastemøder indkaldes, hvis en krisesituation opstår.

De seks divisioner arbejder både uafhængigt og i tæt samarbejde med hinanden, og deres respektive ansvarsområder spænder vidt – fra forsvar og forskning til opretholdelse af forsyningslinjer og kontakt til omverdenen. Deres arbejde sikrer, at Vault Horizon ikke blot overlever, men kan planlægge, tilpasse sig og vokse i en verden præget af usikkerhed.

Læs mere om hver af de seks divisioner nedenfor og få indblik i, hvordan de former livet i Vault Horizon.

Rådet og Divisionerne