Javier Sanchez står aftenen før mødet med Christopher Columbus nede ved havnen og spekulerer over sin fremtid som en del af besætningen ombord på skibet. Mens han står i sine tanker, kommer en ung dreng løbende med nyheder: Raffael Corez er blevet set flygte fra de kongelige vagter og løber mod The Greasy Rat. Med meget lidt tid til at finde en løsning for sin unge ven, får Javier en vanvittig idé – måske kan han gøre Raffael "ubrugelig" i det mindste for aftenen.

Nede ved The Greasy Rat står to kongelige vagter allerede i gang med at "overtale" Raffael til at gå med dem. Efter en kort nævekamp, som hurtigt bliver afbrudt, træder Gonzalo Fernández til og gør sin tilstedeværelse kendt. Situationen bliver bragt under kontrol. Raffael går til sidst frivilligt med vagterne, og Javier beslutter sig for at tage en nat på Wardens Hotel med henblik på et møde med Gonzalo Fernández morgenen efter.

På vej til Wardens Hotel afslører den kongelige vagt, der eskorterer Javier, en ildevarslende detalje. Han fortæller, at der tidligere har været vagter, som forsøgte at hjælpe Raffael, men de blev sidst set gå ind hos Doña Inez de la Cruz og er aldrig blevet hørt fra igen.

Opholdet på Wardens Hotel var alt andet end fornøjeligt. Javier blev vidne til, hvordan Don Mateo Serranos udførte et ritual på en fange, som tydeligvis omhandlede "The Lord in Yellow." Ritualet efterlod Javier dybt foruroliget, men han slap uden yderligere hændelser natten over.

Morgenen efter havde Javier sit møde med Gonzalo Fernández, hvor Gonzalo præsenterede ham for en bog, der muligvis indeholdt alle Javiers ulovlige handlinger i Palos. Gonzalo stillede et tilbud: Hvis Javier var villig til at sikre Christopher Columbus og ekspeditionen, ville bogen forsvinde, og Javier ville samtidig få rollen som Gonzalos højre hånd. Gonzalo forsikrede desuden, at Javier kunne tage én person efter eget valg med ombord på skibet.

Mødet med Christopher Columbus begyndte med en test, som Javier hurtigt og overlegent klarede som den første. Til sin store overraskelse blev Javier og flere andre uden sejladsbaggrund tildelt høje poster på Santa Maria.

Credit: Disco