Genesis

Før verden fik sin form, var dybet evigt. Og fra dybet steg hun op – den, vi kender som Mater Abyssea. Ikke en gudinde, men en vogter, en bro mellem det jordiske hav og det kosmiske dyb. Hun er bølgernes vrede, de skjulte dybder og livets første mor.

Dem, der lyttede til dybets sang, var de første til at tjene hende. De lærte, at hendes favntag kunne bringe både overflod og ødelæggelse. De indså, at for at leve i harmoni med havet måtte de tjene hende gennem ritualer, ofringer og loyalitet.

Propositum Ritualium

Hendes tilbedelse er ikke for de svage. Kun de, der omfavner hendes kræfter og giver sig fuldstændigt hen, kan få hendes velsignelse. Ritualerne, der æres hende, er lige så voldsomme som havet selv – ofringer, blod og sjæl er nødvendige for at opretholde balancen.

For hendes trofaste bringer hun indsigt i dybets hemmeligheder. Forrædere og de, der nægter hende, vil mærke bølgernes rasen og blive draget ned i mørket, hvor ingen stemmer når.

Abyssus et Potestas Eius

Mater Abyssea er mere end en del af havet. Hun er dens essens, dens hukommelse og dens styrke. Hendes kræfter strømmer ikke kun gennem bølgerne, men også gennem de væsener, hun har velsignet – hendes børn, født af dybet.

Disse børn, kaldet dybets sønner og døtre, tjener hende trofast. Nogle er hendes budbringere, andre hendes vogtere. De taler med hendes stemme og vogter de steder, hvor hendes kraft er stærkest.

Men advarsel til de uværdige: Hendes kraft er ikke at kontrollere, og dem, der søger hendes favntag uden ren intention, vil mærke dybets tyngde. Hendes hævn er både hurtig og evig.

De Sanctuariis Eius

Hendes magt er stærkest, hvor havet kysser stenen. Der findes kamre og helligdomme, skjult i dybet og på land, hvor hendes trofaste samles. Her bliver ritualer udført, og hendes vilje manifesteres.

Det siges, at hun altid er til stede i hendes hellige steder. Vægge ånder hendes kraft, og selv det stille vand hvisker hendes navn. Kun de, der forstår hendes sande natur, kan træde sikkert på disse steder.

Monita et Prophetiae

De, der forstyrrer havets balance, vil møde hendes vrede. Hendes storme vil rejse sig, og hendes børn vil komme fra dybet for at genoprette orden. I hendes navn vil dybderne åbne sig, og verden vil mærke hendes magt.

I de sidste dage, når tidevandet dækker alt, vil hun rejse sig helt. Hendes stemme vil kalde de gamle væsener fra havets bund, og hendes trofaste vil sejle på de evige bølger, mens verden drukner.

Men kun dem med sandt hjerte og klar intention kan sikre sig hendes gunst. Uden dette vil selv de stærkeste sejle mod deres egen undergang.