Diego Alvarado

er en mand, der har overlevet mod alle odds. Født som bastardsøn af en ukendt adelsmand og efterladt til sig selv som blot otteårig, da hans mor døde, har han formået at skjule hendes død i hele fem år. Frygten for at blive taget væk fra sit barndomshjem og miste alt, hvad han havde, drev ham til at leve et dobbeltliv – en barnearbejder på havnen om dagen og en ensom vogter af sit hjem om natten. Han sled sig igennem sine unge år ved at tage hårde jobs på havnen og i lagerhallerne. Hans ry som en utrættelig arbejder voksede hurtigt, og selv de mest krævende opgaver kunne ikke knække ham.

Som 16-årig modtog Diego pludselig et brev fra sin fader. Brevet roste hans vilje til overlevelse og flid, og hans fader gav ham en opfordring: Hvis Diego kunne bevise sit værd som en velhavende mand, kunne de genforenes. Sammen med brevet var der 1000 guldstykker – et generøst beløb, som Diego har levet af siden, mens han fortsatte sine daglige kampe på gaden. Han var mål for mange, som ønskede at overtage det lille hus, han besad. Gang på gang måtte han kæmpe for sit liv og sin moders ejendom.

Til sidst solgte Diego sin moders hus, der var blevet faldefærdigt, og brugte pengene til at tage en uddannelse som diplomat. Dette karriereskridt har givet ham stor succes, og han har nu fået adgang til den spirende elite i Palos. Men for Diego er det ikke nok. Han drømmer om at sætte et endegyldigt aftryk ved at tage med på Santa Maria. Han vil vise byen, at han er mere end blot en uægte søn – at han er en mand med både værd og ambitioner.

Diego Alvarado går altid i sit fineste tøj, uanset om han står foran en konge eller på en lurvet havneknejpe. Hans motto er simpelt: Hvis han har sit stiveste puds på og 50 guldstykker i lommen, er han klar til, hvad end skæbnen kaster efter ham – selv hvis det betyder, at han må ned i sin kiste.